Profil for Hanne Zingler Stummann

Profil:

Jeg har altid været glad for at arbejde med tekstiler. I 1993 blev jeg overtalt af nogle af mine kollegaer at melde mig til et weekend kursus i patchwork. Det var et rigtigt spændende og inspirerende kursus. I 1996 begyndte jeg på kursus hos Charlotte Yde, her opdagede jeg for alvor mulighederne inden for det tekstile medie, dette blev begyndelsen på min udvikling inden for tekstil kunst.

For tiden arbejder jeg mest med brugskunst, jeg har fået lyst til at lave nogle ting man kan bruge og ikke ”kun” se på. Jeg vil gerne bidrage til at man kan få noget helt unikt til sit hjem. Det første som jeg har lavet er en lille produktion puder med det periodiske system. Det første sæt lavede jeg til min søn, da han flyttede hjemmefra, han var begyndt på kemistudiet på DTU, så det var oplagt at lave lidt som passede til ham. Ofte er det lidt vanskeligt at finde pynte/brugs-ting til mænd, de fleste pynte ting som bliver produceret taler nok lidt til de kvindelige feminine gener, men her syntes jeg at jeg har ramt noget som både kan tale til de mandlige og kvindelige gener

Jeg sætter stor pris på at udførslen er i orden, og at bruge nogle gode materialer.

Hvis du er interesseret i at købe mine puder, så send en besked til mig, jeg har både nogle puder i Beijing, men også i Danmark, så de kan blive leveret i løbet af nogle få dage. Skriv til mig hvilken du er interesseret i, så finder vi ud af mht. betaling og forsendelse.

Hvis du er interesseret i andre af mine værker er du også meget velkommen til at skrive til mig på hanne@zingler.dk



E-mail: hanne@zingler.dk


Til forsiden